Herunder kan I finde noget af det litteratur som vi finder mest centralt som baggrund for Flipped Learning på KP . det skal ses som tilbud for fordybelse og perspektivering, ikke som en afledning til de konkrete praktiske, tekniske og didaktiske diskussioner og kunnen.
Litteraturen er sat i prioriteret rækkefølge i forhold til hvad vi mener er mest centralt for jer som kursister.
Bergmann, J., & Sams, A. (2012). Flip your classroom: Reach every student in every class every day. International Society for Technology in Education.
De to amerikanske fysik/kemi-læreres "oprindelige" bog fra 2012 genopfinder "flipped" som didaktisk koncept og sætter for alvor skub i en bevægelse hvor videoer anvendes i undervisningen (Dengang på DVD!). Bogen kombinerer også Benjamin blooms mestringsbegreb med flipped classroom (s. 51). Dette er måske første skridt til en transformationen mellem den rigide 2-fasede flipped classroom-model (video som hjemmearbejde og samarbejde i skolen), til den mere fleksible tilgang "flipped learning", der dominerer den senere litteratur.
Levinsen, H., Foss, K. K., Andersen, T. D., Philipps, M. R., Jespersen, P., & Nissen, S. K. (2016). En didaktisk designmodel for flipped classroom. In Flip din undervisning: En antologi om flipped classroom og flipped learning. Turbine Akademisk.
I antologien findes vores egen artikel fra i 2016 der er skrevet baggrund af et større udviklings- og forskningsprojekt med blandt andet undervisning på Københavns Kommunes skoler. Udviklingsprojektet tager udgangspunkt i den firefasede FLIP-model der som noget nyt i forhold til traditionel flipped classroom lægger op til at videoer følges af læringsspørgsmål for aktivere videoens indhold i elevernes bevidsthed inden undervisningen. Kapitlet i bogen udbygger den firesfasede FLIP-model med faserne lærerforbederelse og lærerevaluering og tilbyder således 6 faser som på kurset kendes som "relationsmodellen".
Danmarks Magisterforening. (2020). Notat vedrørende ophavsrettigheder og e-læring. DM Professionshøjskoler og Erhvervsakademiers bestyrelsesmøde. https://dm.dk/media/9795/notatophavsretelearning.pdf
Omhandler de juridiske vilkår som undervisere er underlagt i arbejdet med e-læring - fx ved produktion af videoer. En central bemærkning er at medarbejderens ophavsret juridisk set ikke påvirkes af hvor indholdet ligger (fx internt på video.kp.dk eller eksternt på YouTube). Som hovedregel har man ophavsret over sine egne produktioner, dog kan ophavsretten med undtagelse af indhold der er nødvendigt for "... at arbejdsgiver kan drive sin sædvanlige virksomhed." KP har os bekendt ikke præciserede retningslinjer, som det ellers kendes fra andre professionshøjskoler.
Puntambekar, S., & Hübscher, R. (2005). Tools for Scaffolding Students in a Complex Learning Environment: What Have We Gained and What Have We Missed? Educational Psychologist, 40(1), 1–12. Hent via doi.
Denne artikel handler ikke direkte om "flip", men diskuterer stilladseringsbegrebet (scaffolding) og argumenterer for at Bruners oprindelige anvendelse af begrebet som "sidemandsoplæring" har udviklet sig og nu også kan forstås som digital stilladsering som det anvendes i flipped learning parallelt med den traditionelle. På side 7 ses "table 1" hvor de to stilles op over for hinanden ud fra fire tematikker 1) "fælles forståelse", 2) hvem/hvad der "stilladserer", 3) hvordan behovet for stilladsering "evalueres og tilpasse" og ikke mindst 4) hvordan stilladseringen udfases. Grundlæggende har den "bløde" menneskelige stilladsering gode muligheder for evaluering og tilpasning af stilladseringen, mens den hårde side nemmere kan skaleres til at være målrettet de fleste, men kan tilbyde strukturer til at eleverne delvist stilladserer sig selv (fx gennem facilitering af diskussioner eller gruppearbejde). Modellen kan anvendes til at diskutere samspillet mellem videoer, spørgsmål, lærerrolle og elevrolle.
Eppard, J., & Rochdi, A. (2017). A FRAMEWORK FOR FLIPPED LEARNING. International Association for Development of the Information Society, 8. Hent på eric.ed.gov.
Denne artikel fungerer som et review over litteratur med flipped learning/classroom i et forsøg på at skabe overblik over 1) definitioner 2) teorier og modeller og 3) skabe egne modeller på baggrund af dette review. Her indgår blandt andet en reference til Bishop & Verleger (2013) der afviser de få eksisterende definitioner af "flipped" der ikke anvender videoer. Eppard og Rochdi præsenterer to nye modeller, hvoraf den ene baserer sig på Blooms taksonomi og den anden er en slags helhedsmodel der forsøger at fange de mange didaktiske aspekter af konceptet. Som de fleste andre teoretikere der skriver om "flipped" tager de udgangspunkt i konstruktivismen (Vygotskij, 1978; Piaget) og Mastery Learning (Benjamin Bloom), men tør også inddrage de adfærdspsykologiske aspekter i diskussion og model (Skinner).